Vita Andersens debutdigtsamling Tryghedsnarkomaner er blevet kaldt alt fra hverdagsrealisme til bekendelseslitteratur – og med god grund. For her bliver det private gjort offentligt, det smertefulde gjort sprogligt, og det, vi helst vil gemme væk, skrevet helt frem i lyset.
Digtene er skrevet i knækprosa, en form, der i dag er næsten standard i dansk poesi, men som i 70’erne var med til at sprænge rammerne for, hvordan et digt kunne lyde. Andersen gjorde poesien tilgængelig – og populær. Og det forstår man godt, for der er noget både hjerteskærende, humoristisk og skræmmende genkendeligt i de stemmer, man møder i digtene.
De kredser om kvinder, der har lært, at deres værdi ligger i deres ydre. Kvinder, der føler sig tomme uden en mand. Der iscenesætter sig selv, smiler, flirter, venter. Kvinder, der håber, at nogen – måske prinsen på den hvide hest – kan redde dem fra følelsen af ingenting.
“han er en mand / et væsen fra en anden klode / måske prinsen på den hvide hest / der er kommet for at redde mig / give mig en identitet”
— fra “Lænken om min hals”
det er vigtigt at se godt ud trods alt / der er mange flere der kan lide en hvis man ser godt ud / lidt flirt med assistenterne får også tiden til at gå / lidt friske bemærkninger her og der / tænker mig godt om / siger smarte ting så de synes jeg lyder kvik / redder mig mange marcipanbrød på den måde / der er kun gået tre kvarter da jeg kommer tilbage det er fantastisk / kun tre en halv time til jeg skal hjem / jeg leger hemmelighedslegen / tager uret af og lægger det i en skuffe
— fra “Jeg kan jo også blive gift”
Det er ikke kun kærlighedshunger, men også barndommens svigt, der stiger op gennem siderne:
“Min mor / gik til spiritistmøder om aftenen / og inden hun gik / holdt hun mig lidt over gassen / så jeg faldt i søvn / og det var helt almindeligt i opgangen / ikke noget med barnepige der”
— fra “Alene hjemme”
Digtene kan sagtens læses enkeltvis, men læser du dem samlet, træder et rystende og råt kvindeportræt frem – med humor, smerte og et sprogligt skarpt blik for hverdagens rædsler og ritualer.
Jeg læste samlingen i forbindelse med undervisning i litteraturhistorie, hvor Tryghedsnarkomaner blev nævnt som et skoleeksempel på 70’ernes bekendelseslitteratur og kønspolitiske brud. Men det her er ikke bare historisk vigtig litteratur – det er levende, pulserende og rammende læsning, også i 2025.
Næste Vita Andersen-bog på min læseliste er novellesamlingen Hold kæft og vær smuk – man må sige, hun kunne noget med titler. Skarpt og umuligt at ignorere.
Anbefales til dig, der:
📖 læser digte – både nye og klassikere
🧠 interesserer dig for køn, opvækst og parforhold
💔 kan lide litteratur, der prikker til det, man troede, man havde forstået
Digtsamling, første gang udgivet i 1977
Kulturhjørnet 