Om Kulturhjørnet
Jeg hedder Sharon Voldby, og Kulturhjørnet er mit sted for de bøger, film og kulturoplevelser, jeg får lyst til at dele mine tanker om.
Jeg bor i Aalborg, hvor jeg først uddannede mig til skole- og fritidspædagog og siden tog en bachelor i dansk med historie som sidefag på Aalborg Universitet. Herinde er jeg først og fremmest én, der sjældent er færdig med en historie, bare fordi bogen er lukket, eller rulleteksterne er begyndt.
Det hele begyndte med bøger i 2021. Dengang hed siden Et Bogunivers. Siden har film og tv, podcasts, teater, museer og andre kulturoplevelser også fået plads. Jeg skriver om det, jeg selv har læst, set, hørt og oplevet. Her er plads til både det, jeg bliver helt opslugt af, og det, der ikke helt rammer mig.
Det er ikke et forsøg på at dække alt, der sker. Det er mit udvalg.
Tak, fordi du kiggede forbi. Jeg håber, du finder noget herinde, der vækker din nysgerrighed og giver dig lyst til at læse, se eller opleve noget nyt, genbesøge en klassiker eller genfinde en gammel favorit.