Motherlode

annonce

Jeg elsker digte. Punktum. Men – og det er et stort men – ikke alle digtsamlinger sætter sig fast i mig. De skal ramme noget, skære sig ind et sted, vække et eller andet. Christine Kærulvs debutdigtsamling Motherlode gjorde netop det. Den er øm, brutal og umulig at ryste af sig.

Titlen er en interessant dobbeltreference: Motherlode er den famøse snydekode fra The Sims, der skaffer spilleren en fornuftig mængde penge, men det lyder også som en sammenbrændt version af det engelske overload – en passende beskrivelse af livet i en barndom, hvor man dagligt må gå på æggeskaller for at undgå et verbalt stormvejr. Og så er der det uundgåelige mother i motherlode. For hvem er det, der skaber overloadet? Det er moren – den psykisk voldelige figur, der fylder hele hjemmet med sin tilstedeværelse, med sin vrede, med sin uforudsigelighed. Den, der burde være trygheden, men i stedet er det konstante pres.

For det er netop det, Kærulv skriver om: at vokse op med en psykisk voldelig mor, hvor ens barndom bliver styret af frygten for det næste udbrud. Et møgfald visualiseret gennem en mur af !!!!!!!!!!!!!.

for at udløse
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
skal man være synlig
have et humør
ikke være begejstret nok
have influenza
pisbukser
fluer i køkkenet
en daggammel madpakke
sige nej
fjernsynet på volumen 23+
en trøje med en plet
eller forkerte øjne i hovedet den dag

Jeg har endnu til gode at læse en digtsamling, hvor hvert eneste digt rammer mig lige meget – og måske er det heller ikke pointen med poesi. Men i Motherlode var der flere gange, hvor jeg måtte stoppe op og trække vejret dybt, fordi ordene ramte noget i mig. Afsky, vrede, omsorg – og mest af alt genkendelighed. Desværre.

Som barn af 00’erne er jeg i øvrigt i målgruppen for bogens popkulturelle referencer: The Sims, Cartoon Network, Nickelodeon og Kelly Clarkson. Alle disse fiktive verdener – både på tv-skærmen og i computerspillet – fungerer som fristeder for jeget, steder at flygte hen, når virkeligheden bliver for hård. Især The Sims fylder, hvor muligheden for at skabe sin egen perfekte familie med snydekoden motherlode står i skærende kontrast til det kaos, der udspiller sig i hjemmet. For mig skabte det en ekstra dybde, men jeg kan godt være i tvivl om, hvordan bogen vil lande hos ældre eller yngre læsere, der ikke har de samme referenceramme.

ok maxmotives til jer alle
magter ikke i dag vil jeg bare hygge mig

Dina dans lidt til din radio

jeg er Frygtløs den frygtsomme hund
jeg bærer min bror ud i et intet
en animeret ørken
hvor vi kan vente i fred
jeg siger: bliv her til jeg siger til
han siger: jeg har samlet sten i min jakkelomme
de er til dig

Det er en knugende digtsamling. Barsk, velskrevet og med en tyngde, der bliver siddende efter sidste side. Jeg vil anbefale den til alle, der har levet med psykisk vold tæt inde på livet – eller til dem, der gerne vil forstå, hvordan det føles at vokse op i en verden, hvor man aldrig helt ved, hvornår gulvet under en pludselig forsvinder. Og særligt til børn af 00’erne, der vil genkende en barndom, hvor popkultur og virtuelle verdener kunne være en livline.

Forfatter: Christine Kærulv
Udgivet: 4/4 – 2025
Forlag: Gads Forlag