I skrivende stund lakker 2025 mod enden, og jeg kan se frem til et nyt år med nye oplevelser – både privat og arbejdsmæssigt. Det bliver spændende, og jeg glæder mig meget til det hele. Imens jeg spændt venter på det nye år og alt det, der kommer til at ske, kan jeg se tilbage på et 2025 fyldt med masser kulturelle oplevelser. I dette indlæg deler jeg nogle af mine favoritter fra året, der er gået, med et håb om at kunne inspirere!

Bøger
Jeg er ikke færdig med dig
I år udgav Glenn Bech årets måske mest markedsførte bog: den gule banan-bog, man har kunne se på alt fra busser til busstoppesteder. En bog, der gav mig noget helt andet, end jeg forventede, men som med sin intensitet og sit begær bestemt overraskede positivt. Det er en rå, humoristisk og sprogligt stærk roman om kærlighed, mønsterbrud og alt det, der ikke forsvinder, bare fordi man har kæmpet sig et andet sted hen på den sociale rangstige.
Boghandel Blåregn-serien
2025 blev året, hvor jeg stiftede bekendtskab med Johanne Billes romantiske feel good-serie om veninderne i Ahornstræde. I min læsning af bøgerne har jeg kombineret den fysiske læsning med lydbøgerne, hvilket jeg varmt kan anbefale, da de alle er lettilgængelige og ikke stiller krav til læseren. Serien er sukkersød og forudsigelig, men samtidig en læsning værd, da historierne samtidig kan fungere som et trygt og hyggeligt rum at rejse ind i. I Sommer i Boghandel Blåregn møder vi Mille, der åbner boghandlen og skaber et rum, hvor historier og mennesker mødes. Serien udfolder sig videre i bl.a. Masker af kærlighed, Mens haven springer ud og Mødet i olivenlunden, hvor vi følger Milles nære veninder Rebecca, Lise og Solveig og deres livsrejser.
Vinterbørn
Som vordende mor med en stor kærlighed til klassisk dansk litteratur, var det en no brainer, at 2025 skulle være året, hvor jeg læste Dea Trier Mørchs Vinterbørn. En klassiker inden for moderskabslitteratur fra 1976. Et stærkt tidsbillede og et indfølt portræt af ventetid, fællesskab og moderskab på Rigshospitalets fødegang.

Podcasts
Hva’ så?!
Endnu et år er nu gået med spændende samtaler i Christian Fuhlendorffs podcast, som jeg har fulgt med i siden dens begyndelse i 2017. Hva’ så?! er og bliver nok en af mine absolutte favorit podcasts, jeg lytter til den hver uge, og derfor er den selvfølgelig et af årets højdepunkter. I år har jeg genlyttet de berømte (og lange!) Mikael Bertelsen-afsnit, og glæder mig til, at tredje del – forhåbentlig snart – udkommer.
Let’s Do Niarn og Geo
Siden 2022 har rapperen Niarn og komikeren Geo underholdt med (oftest) uformelle samtaler i deres fantastiske podcast, og her, over tre år senere, er de stadig en klar favorit i mit podcast-feed. Det er stort og småt og tungt og let, som bliver delt, men man er nærmest altid sikret et grin på et eller andet tidspunkt i hvert afsnit. Uden tvivl et højdepunkt!
Den hvide væg
I 2025 har jeg også lyttet til Anders Matthesens podcast Den hvide væg. Podcasten udkommer kun med nyt afsnit én gang om måneden, men til gengæld er det altid tydeligt, at der også ligger nærmest en hel måneds arbejde bag. I år har det været særligt spændende at lytte til afsnittene om tilblivelsen af Ternet Ninja 3, herunder tankerne om at afslutte så stor en både film- og bogsucces. Derudover kan jeg også anbefale ekstra-afsnittet om Jul på Vesterbro, som udkom i slutningen af november.

Teater
Sat i verden
Med Sat i verden rammer Thomas Korsgaard, med både humor og smerte, følelsen af at stå både stille og alene, mens alle andre omkring én bevæger sig videre. Forestillingen følger Tobias, en blomsterbinder der lige er rundet de 30. Langsomt mister Tobias fodfæstet i takt med, at vennerne bliver forældre, etablerer sig og finder nye prioriteter. Det er en ensomhedskomedie, hvor det tragiske og det morsomme hele tiden ligger side om side, og hvor dialogen bærer både relationer og konflikter – ja, faktisk hele stykket.
Meter i sekundet
Meter i sekundet var en forestilling, jeg virkelig så frem til at se i år, og som heldigvis indfriede alle forventninger. Aalborg Teater formåede at forvandle en velkendt og elsket roman til scenekunst uden at miste sprogets enkelthed, humor og særhed. Forestillingen følger en kvinde, der flytter til Vestjylland med sin mand og langsomt forsøger at finde fodfæste i et nyt fællesskab, et nyt sprog og en ny hverdag på en højskole. Med fællessang, brevkassemonologer og et stærkt ensemble rammer opsætningen både det komiske og det eftertænksomme. En meget tro fortolkning, der mindede mig om, hvorfor denne fortælling bliver ved med at være en favorit hos mig.

Film
Under stjernerne på himlen
Biografiske film kan bare et eller andet særligt, hvis hovedpersonen bliver portrætteret godt. Vi så det i Så længe jeg lever med Rasmus Bjerg som John Mogensen, i Bamse med Anders W. Berthelsen som Flemming (Bamse) Jørgensen og i de internationale succeser om Elton John, Elvis Presley og Freddie Mercury. I år kom filmen så om den ikoniske grandprix-persona og indehaver af det legendariske efternavn: Under stjernerne på himlen med Anders Matthesen i rollen som Tommy Seebach. Matthesen er og bliver bare et multitalent, og selvom jeg gik ind i filmen med en smule skepsis til ham som filmens hovedperson, sad jeg tryllebundet igennem hele filmen og tårer i øjnene ved rulleteksterne. Årets absolut bedste film, hvis man spørger mig.
Bænken
For snart et år siden, tilbage i januar, stiftede jeg for første gang bekendtskab med Per Flys Danmarks-trilogi. Jeg fik set denne, Bænken (2000) og Arven (2003), men mangler stadig sidste og tredje film Drabet (2005). Bænken blev et af årets filmhøjdepunkter for mig, fordi den – gennem en troværdig, rå realisme – ser på mennesker, der alt for ofte overses. Filmen følger Kaj, en alkoholiseret mand, der tilbringer sine dage på en bænk foran et butikscenter, indtil mødet med hans voksne datter og barnebarn tvinger ham til at forholde sig til et liv fyldt med svigt og forspildte muligheder. Jesper Christensen (som spiller Kaj) er knugende god, og Per Flys debut rammeren menneskelig tyngde og indsigt, som jeg stadig værdsætter her ved årets udgang.
Den sidste viking
Dette var en film, jeg virkelig havde høje forventninger til. Jeg er meget begejstret for Anders Thomas Jensens film og særligt hans evne til at balancere humor og alvor gennem kulsort humor. Her er nogle klare favoritter Blinkende lygter (2000), De grønne slagtere (2003) og Adams æbler (2005). Efter at have set traileren til Den sidste viking forventede jeg en film i samme stil, men her fik jeg faktisk noget andet. Det var en god film, hvorfor den også er på denne liste, men humo-relementet (som jeg oplevede det) fylder væsentligt mindre end den dystre og tragiske del. På den måde skiller den sig ud fra de tre ovennævnte film, men det gjorde bestemt ikke oplevelsen ringere – bare til en anden end forventet. En rigtig god film.

Tv-serier
Carmen Curlers, sæson 3
2025 blev året, hvor sidste sæson af DR’s historiske dramaserie om de ikoniske Carmen Curlers rullede over skærmen. En sæson, der bandt en smuk sløjfe på en af de stærkeste danske historiske tv-serier i nyere tid. Serien skiller sig ud ved at tage kunstneriske chancer gennem kreativ klipning, montager og musical-inspirerede dansescener, der afspejler karakterernes indre liv. Allerede i introsekvensen mærker man seriens særlige æstetik, der sagtens kan stå som et lille værk i sig selv. Hele serien fortjener klart at blive genset en dag.
Danefæ
Endnu en serie, som jeg har nydt at følge med i i år, var TV 2’s Danefæ. Jeg elsker, når der udkommer danske dramaserier, som ikke har et krimi-greb, men i stedet tager udgangspunkt i noget helt andet, og dét gør Danefæ. Gennem seriens seks afsnit følger man arkæolog-ægteparret Ester og Michael og de udfordringer der rammer dem, da Ester gør en stor opdagelse, som potentielt kan ændre Danmarkshistorien.
Bag enhver mand, sæson 2
I 2023 udkom Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, der også står bag serien 29 og filmen Elsker dig for tiden, med DR-serien Bag enhver mand. Serien er en humoristisk dramaserie om livet i restaurationsbranchen og de magt- og kønsdynamikker, der præger arbejdslivet i et professionelt køkken. Den 26. december, lige inden årets udgang, udkom sæson 2, og jeg må bare sige: bedre sent end aldrig! Jeg har nydt denne lige så meget som første sæson.

