annonce
Forstyrret: en nekrolog over internettet af Mikkel Boris tager afsæt i en følelse, mange af os (måske?) går rundt med: at internettet ikke længere føles som det løfte, mange af os voksede op med. Løftet om frihed, forbindelse og uendelige muligheder. Om et sted, der åbnede verden, gav adgang til viden og fællesskaber og gjorde det muligt at være nysgerrig og fordybet.
Boges første tredjedel fungerede klart bedst for mig. Boris’ tilbageblik på Mujaffa-spillet i skolens edb-lokale, MSN-chats og timer brugt på netcafé rammer en nostalgisk nerve i mig, også selvom jeg er nogle år yngre end ham, og må indrømme at jeg fx aldrig har sat mine ben på en internetcafé. Undervejs blev jeg dog mindet om mine egne minder fra MSN-tiden og den måde, man var på internettet dengang. Det var, modsat i dag, noget man gik til og fra. Det fik mig også til at reflektere over mit eget forbrug i dag og over, hvad jeg egentlig kunne lave i stedet for bare at scrolle endeløst.
Når Forstyrret er personlig og skrevet i et mere løst og mindre akademisk sprog, er den mest levende og genkendelig for mig. Til gengæld oplevede jeg, at bogen mister noget af sit greb, når de mere teoretiske passager fylder for meget. Især i sidste halvdel blev teksten tungere, og jeg må indrømme, at jeg begyndte at kede mig lidt. Bogen er også længere, end den behøver at være.
Alligevel formår Mikkel Boris at sætte ord på en meget tidstypisk digital udmattelse, som jeg bestemt kan genkende. En lyst til at sætte det hele på pause, men samtidig føle det er helt umuligt uden at blive totalt socialt afkoblet. Forstyrret rammer altså stærkest, når den bliver i det personlige, og så efterlod læseoplevelsen mig med en øget opmærksomhed på mine egne digitale vaner.
Forfatter: Mikkel Boris
Udgivet: 22/5 – 2025
Forlag: Gyldendal
Kulturhjørnet 