Jeg har fulgt Stephanie i mange år. Lige fra Familien fra Bryggen til podcasten Helt Ærligt, og derfor var jeg nysgerrig efter, hvad hendes nye bog Farvel til Geggo egentlig ville byde på. Jeg har læst flere af familiens selvbiografier og tænkte: Hvad mere kunne der være at fortælle? Det viser sig: en hel del, og så alligevel ikke.
Et mere modent tilbageblik?
Forlagets beskrivelse, og Stephanie selv, lover med denne bog et opgør med navnet Geggo, og den præmis lever bogen op til. Hvor Stephanies første bog bar præg af en vis forsigtighed, som om hun balancerede mellem egne oplevelser og hensynet til dem, hun elsker, træder hun her mere klart og ærligt frem. Forsigtigheden i første bog er jeg dog først blevet opmærksom på her flere år efter læsningen, men ikke desto mindre er den nu ret let at se. I denne, nye bog, er refleksionerne er skarpere, erkendelserne dybere, og der bliver sat ord på relationer og oplevelser, som tidligere var pakket ind i høflige mellemregninger.
Som fast lytter af podcasten og hele Bryggen-“universet”, var der dog ikke meget, der decideret overraskede mig. De fleste barndomsfortællinger havde jeg hørt i forskellige varianter før. Bogen bringer dog tre spor, der faktisk føles nye:
Stephanies relation til den “nye” familie efter afsløringen af den “nye” biologiske far. Det har været et varmt emne i både podcasten og på Instagram, at manden, man møder som Stephanies far i Bryggen-programmerne, pludselig viste sig ikke at være hendes biologiske. Her kunne man altså let frygte en gentagelse af hele fadæsen, men i stedet vælger Stephanie at lægge fokusset et andet sted: nemlig på hendes relation til de nye familiemedlemmer, der pludselig dukkede op. Her mærker man både sårbarheden og nysgerrigheden, og det var spændende at høre mere om.
Dynamikken mellem Stephanie og Linse fortalt meget(!) mere ærligt end tidligere. Dette er, ligesom flere afsnit i bogen, formidlet gennem samtaler, og det er særligt i denne samtale, at den tidligere hensyntagen bliver lagt på hylden. Det er både sårbart, kærligt og barskt.
Historierne om onkel Mikkel, og hvor tætte de har været og er, er en fin og (af hvad jeg mindes) ny dimension, som giver mig en større forståelse af Stephanies støttepunkter, når tingene har været svære.
Det var nok også i disse nye elementer, jeg fandt motivationen til at lytte videre: relationerne i hendes liv, hvordan de reelt er blevet oplevet og har haft indvirkning på hendes liv og hvordan det har påvirket, hvordan relationerne ser ud i dag. Det er uden tvivl den del, der virkelig gør bogen værd at læse (eller lytte til).
Lydbogsoplevelsen
Som lydbog fungerer bogen rigtig godt. Særligt bidrager brugen af flere stemmer i bogens flere dialoger til at gøre fortællingen mere levende. Dog savnede jeg, at Linse fx selv indtaler sin del. Hvis det stod til mig skulle man enten man have haft alle de “rigtige” stemmer eller ingen. Kombinationen bliver lidt spøjs for mig.
En bog til dig, der interesserer dig for relationer – ikke for reality
Farvel til Geggo vil jeg faktisk ikke kalde ikke en sladderbog. Det er en fortælling om at kigge tilbage for, på et reflekteret grundlag, at kunne bevæge sig fremad. Om at vælge sin egen historie til, råt for usødet. Om mønsterbrud, moderskab, temperament og tilgivelse.
Jeg var underholdt, jeg følte mig godt selskab. Med andre ord en velfortalt, hjertevarm biografi, der giver et tydeligere og mere nuanceret billede af kvinden bag tilnavnet “Geggo” og samtidig et velbegrundet farvel til selvsamme.
Forfatter: Stephanie Karma Salvarli og Katrine Memborg
Udgivet: 20/10 – 2025
Forlag: Politikens Forlag
Kulturhjørnet 