Man kan ikke sige Odense uden at sige H.C. Andersen, og man kan ikke besøge Fyn uden at tage et smut forbi H.C. Andersens Hus. Sidst jeg besøgte H.C. Andersens Hus bestod det kun af det gule barndomshjem, hvori man kunne gå en tur gennem de små rum og se, hvordan hjemmet har set ud tilbage i 1800-tallet – som at kigge ind i husene i Den Gamle By i Aarhus. Sådan ser et besøg i H.C. Andersens Hus dog ikke ud i dag.
Nej, i dag er der kommet en stor tilbygning til det lille gule hus, og déri ligger museet nu. Barndomshjemmet stod – til vores store skuffelse – tomt tilbage, kun efterladt af fodtrinenes ekko, der lød, da vi gik igennem rummene på vej mod museets udgang.
I det nye, store museum bevæger man sig igennem de forskellige udstillinger med høretelefoner på, hvor lyden automatisk går i gang, da de registrerer hvilken udstilling, man står foran. Det var ikke altid, vi kunne få høretelefonerne og lyden til at virke, men kunne godt lide ideen og det nytænkende i det. På den måde undgik man også, at der var en masse oplæser-stemmer rundtomkring. Det havde dog været en fordel, hvis høretelefonerne var valgfrit, således man kunne vælge mellem enten oplæsning via høretelfoner eller at læse om udstillingen i en faktaboks selv.
H.C. Andersen var en mand med sans for ord, og på museet var der b.la. en udstilling med en samling af alle hans kloge, fine og interessante citater.
Original-eksemplarer af Andersens værker var der selvfølgelig også. Her en af mine favorit-eventyr om Klokken, jeg mindes at have analyseret til ukendelighed tilbage i gymnasiet.
Der var selvfølgelig også en smuk udstilling med de mange eventyr, vi kender så godt. Denne del af museet var jeg særligt imponeret over, den var virkelig fin.
Ovenfor udstillinger om Prinsessen på ærten og Nattergalen.
Jeg har længe været fascineret af Andersens papirkunst, og det var der også udstillet. Endda hans saks.
Meget imponerende papirkunst med så stor, kluntet en saks. Andersen havde mange talenter!
Gennem vinduerne kunne vi se den fineste have, men vi måtte desværre ikke komme derud. Vejret var ellers fantastisk, det havde været oplagt at lade de besøgende gå derud en tur – eventuelt servere noget at drikke – det var ærgerligt.
I stedet for en tur udenfor blev vi anbefalet at se et stort legeområde, Ville Vau, og dér blev vi meget imponerede. Jeg har desværre ingen billeder derfra, men museet har et stort eventyrligt legeområde for børn, hvor de kan slippe fantasien og legeglæden løs. Der er massevis af kostumer, legetøj og små huse, man kan lege i. Har man børn og bor i området er dét område i sig selv et årskort værd. Man kan læse mere om Ville Vau her.
Alt i alt var besøget i H.C. Andersens hus en rigtig fin oplevelse. Tag da et smut forbi og bliv klogere på den fantastiske H.C. Andersen.
Kulturhjørnet 