Novellix’ adventskalender 2022

annonce

Novellix’ adventskalender 2022 bød på fire skønne fortællinger, som jeg – grundet klassisk jule- og projektstress – aldrig fik delt min oplevelse om.

Vi har at gøre med fire fortællinger, som hver har sit særpræg. H.C. Andersens Grantræet kender de fleste, men jeg havde aldrig læst originalfortællingen og hold nu op, den var skøn (og trist), lige som H.C. Andersen er bedst 🌲 Jeppe Aakjærs fortælling sendte mig tilbage til en tid, hvor en simpel lampe udgjorde store forandringer (og påstyr), men sagde mig ellers ikke så meget rent handlingsmæssigt. Det gjorde derimod Selma Lagerlöfs fortælling om julerosen og den magiske skov, som jeg uden tvivl skal genlæse på et tidspunkt. Johannes V. Jensens Syvsoverne var også god og ligeledes en rejse tilbage i tiden; en humoristisk fortælling om nytårsløjer og en (meget) træt familie 🌜

Jeg skulle koncentrere mig om sproget, da novellerne er af ældre dato, men det gik hurtigt og så fløj jeg ellers igennem siderne, mens jeg drak min te ☕️

En stor anbefaling herfra.

Skriv en kommentar