Denne bog er 1. udgave, 11. oplag. Bogen er udgivet i mange oplag med hver sin fine farve.
Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø, er en samling af forskellige digte af Tove Ditlevsen, efter udvalg af forfatterinden Olga Ravn. Værket blev skabt i anledningen af Ditlevsens 100 års fødselsdag, hvorfor den også udkom på datoen, hvor Ditlevsen ville have fyldt rundt.
Før jeg begyndte på dette værk, havde jeg ikke det store kendskab til Ditlevsens lyrik. Jeg kendte de (formodentlig) mest kendte digte, som Blinkende lygter, Barndommens Gade og De evige tre, men større var mit kendskab ikke. Jeg kan dog med sikkerhed sige, at mit kendskab er blevet større nu, for sikke et skønt værk, Ravn har fået bikset sammen. Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø, er en fantastisk kombination af forskellige digte fra hele Ditlevsens forfatterskab.
Jeg er blevet klogere på, hvordan Ditlevsens tekster, i takt med hendes privatliv, har udviklet sig gennem hele hendes karriere. Digtsamlingerne er skrevet i perioden fra 1939 til 1973, og det mærkes tydeligt, hvilken periode af Ditlevsens liv/forfatterskab, digtet er skrevet i. I denne forbindelse er jeg taknemmelig over, at Ravn har valgt at kombinere digte fra hele perioden, så de forskellige typer lyrik bliver præsenteret.
Efter læsningen sidder jeg ikke tilbage med ét yndlingsdigt. Der er derimod flere, jeg synes meget godt om eller som jeg synes, fortæller noget om Ditlevsen som person. Eksempelvis Ritual og For sidste gang, som illustrerer Ditlevsens (fra en ung alder) bevidsthed omkring døden, men den alligevel eksisterende tvivl om, hvordan den skulle foregå.
Et udsnit af disse digte præsenteres nedenfor (dog kun en til to strofer, da nogle af dem også er lange – så har du også en undskyld for at købe bogen!)
BØRNENES ØJNE
Jeg frygter børnenes øjne,
de hviler altid på mig,
som gør de stille et regnskab op, de ikke er sig bevidst
(Kvindesind, 1955)
DET SVÆRE
Det er let at være mor.
Fødslerne var ingenting.
Ægteskab og skilsmisse
fik hun pudset til at krakelere lidt
som når S-toget kører forbi
[…]
Det svære er det fælles kaffebord
bagefter.
De andre voksne der ser
man ryster på hånden
og ikke deler
deres varme interesse
for sagen
(De voksne, 1969)
FOR SIDSTE GANG
Når jeg er død, og al verdens lys
går bort i et stjernespor,
skal I lægge mig ned et sted på en mark
i den brune våde jord.Ingen kiste skal lukke sit dræbende låg
over det der engang var mig,
jeg vil lytte til fodtrin der kommer og går
på den nære, urolige vej
(Blinkende lygter, 1947)
RITUAL
Når jeg er død, skal I lægge
mig ned i en kulsort kiste
og gi mig en vinrød kjole på
af fløjl og med lange ærmer.Sort skal min kiste være,
fordi de andres er hvide,
og jeg er så lys, at det klær mig bedst
at bo i en kulsort kiste
(Pigesind, 1939)
UMORALSK VISE
Det er herligt at lyve – med store blå øjne
at fable om bedrifter, man intet kender til,
at få folk til at tro på de vildeste løgne
og finde på nye, så ofte man vil
(Pigesind, 1939)
MED INGEN
Med ingen kan
man dele
de inderste
tanker.
Det vigtigste
i verden
er man
alene med.Det er en varig byrde
det er en sagte glæde
at her kan
ingen nå dig
og ingen
lukkes ind
(De voksne, 1969)
Derudover kan nævnes “Engang” (De voksne, 1969), “Eftertanke” (Til en lille pige: efterladte digte, 1978), “Genkendelse” (Kvindesind, 1955), “Selvportræt” 1-4 (De voksne, 1969), “Skilsmisse” 1-5 (De voksne, 1969), og mange, mange flere. Jeg synes, at Ditlevsen var en vanvittig dygtig forfatterinde, så det er svært at udpege få favoritter blandt så mange gode tekster.
Har man ikke læst Tove Ditlevsens værker før, vil jeg anbefale at man begynder med hendes bøger Barndommens Gade eller Det tidlige forår først. Her får man et indblik i hendes liv og hvad hun kommer fra, hvilket i hvert fald hjalp mig til at forstå digtene bedre. Digtsamlingen her, oplevede jeg som et godt sted at starte med Ditlevsens lyrik, da bogen (som førnævnt) indeholder en god blanding af digte fra hele Ditlevsens forfatterskab.
En kæmpe anbefaling herfra.
Forfatter: Tove Ditlevsen
Udgivet: 14/12 – 2017
Forlag: Gyldendal
Kulturhjørnet 