Denne bog er mange ting, men først og fremmest er det en sørgende moders stemme. En ulykkelig mor, Naja Marie Aidt selv, som på tragisk vis, mistede sin 25-årige søn, Carl Emil, i en forfærdelig ulykke tilbage i 2015. Bogens undertitel “Carls bog” tydeliggør desuden, hvorledes værket er tildelt Carl Emil.
Bogen er et lyrisk værk, ja – men den giver, med al sit forskellige indhold også læseren et stort indblik i Aidts tanker og følelser, at jeg nærmere vil betegne værk½et som et memoirer. Værket ser jeg altså som en skildring af en moders sorgproces.
SKYLD
Der var aldrig tid
Hvorfor tog jeg mig ikke tid?
Han gjorde ikke meget væsen af sig
Teksten er bygget op omkring en cirkelbevægelse, hvor vi begynder ved Carls fødsel og slutter ved hans død. Undervejs i bogen springer fortællingen i tid, og læseren får et indblik i den sørgende moders tanker og følelser. Dette foregår, blandt andet, gennem:
- Brudstykker fra Aidts dagbog
- Brudstykker fra nutiden, herunder Aidts egne ord og tanker
- Lyriske passager
- Beskrivelser af drømme
- Citater fra andre digtere
- Diverse erindringsglimt, herunder et tilbagevendende, nærmest bærende element: En beskrivelse, i kursiv, af de to døgn, der finder sted fra at Aidt og hendes familie får opkaldet om Carls ulykke og indlæggelse til at han bliver erklæret død.
Og vi kommer ind til Rigshospitalet, det regler, vi kører op til niende etage med elevatoren, jeg kommer ud af elevatoren, jeg skriver: Hvor er mit barn? Hvor er mit barn? (…) Hvorfor har han ikke tøj på, spørger jeg, hvorfor er han nøgen, hvorfor har de ikke klædt ham på? Hvad nu hvis han fryser? Og jeg mærker en voldsom vrede, jeg mærker, at jeg ikke synes, der er draget nok omsorg for ham, og så siger Martin, Martin siger: Han var nøgen da han sprang ud ad vinduet fra fjerde sal.
Bogens lidt lange titel kommer af et digt, som Aidt skrev, tilbage da Carl var 16 år gammel. Digtet er også fint placeret på bogens inderside, hvilket hjælper læseren med at forstå betydningen af titlen. Det, som den døde gav til sin omverden, må ikke gå tabt, men man skal give det videre – et meget vigtigt budskab.
Har døden taget noget fra dig
så giv det tilbage
giv dét tilbage
som du fik af den døde
da den døde var levende
da den døde var dit hjerte
giv det tilbage til en rose
et kontinent, en vinterdag
en dreng dig ser dig an
fra hættens mørke
Undervejs i sin sorgproces, fik jeg indtrykket af, at Aidt lærte sin afdøde søn at kende på ny. Hun opdager eksempelvis, at han skriver digte. Desuden fornemmes bearbejdningen af det ubeskriveligt store tab langsomt, som teksten skrider frem.
Alt i alt er værket både barskt og smukt på samme tid. En rørende og anderledes læseoplevelse, som til tider var lidt tung, men som jeg næppe vil glemme.
Forfatter: Naja Marie Aidt
Udgivet: 24/03 - 2017
Forlag: Gyldendal
Kulturhjørnet 